Fragtfri levering ved køb over 500 DKK

8-Timers Kuren hæfte 1 - Download

20,00 DKK

20,00 DKK

* Skal udfyldes

Del med andre
 
Detaljer

Verdens nemmeste slankekur

Bemærk: Efter endt køb, modtager du en ordrebekræftelse med link til at downloade kuren. Du modtager altså ikke materialet med posten.

I Ude og Hjemmes første hæfte om 8-Timers Kuren får du:

-          Guide til 8-Timers Kuren

-          10 lækre opskrifter

-          Motionsvejledning

-          Madplaner

 

Så kan du godt smide dine kalorietabeller, fedtprocentmålere og køkkenvægten ud!

Den nye 8-Timers Kur er nemlig endelig nået til Danmark. Og med den kan du spise, lige hvad du vil, hver eneste dag – og alligevel er du garanteret vægttab. Lyder det for godt til at være sandt? Jamen det er det ikke! Ude og Hjemme præsenterer her som de første i Danmark verdens nemmeste slankekur, der i USA allerede har millioner af tilhængere.

Med 8-Timers Kuren skal du hverken måle, veje eller tælle kalorier. Det eneste, du behøver at gøre i løbet af dagen, er at kigge på uret: I 8 timer må du nemlig spise præcis det, du har lyst til. Herefter skal du faste i 16 timer. Hvis du altså indtager dagens første måltid klokken 9, skal du være færdig med at spise aftensmad klokken 17. Så bliver det da ikke mere simpelt.

Hurtige resultater

Forfatterne bag bestselleren ”The 8 Hour Diet”, amerikanerne David Zinczenko og Peter Moore, forklarer kurens fantastiske succes med, at den for det første er så simpel at følge – og at den for det andet giver hurtige resultater. De lover dig et vægttab på 4-5 kilo den første uge – og op til 10-15 kilo på seks uger, da du vil tabe dig mest i begyndelsen af kuren.

Tid til at fordøje og forbrænde fedt Tankerne bag 8-Timers Kuren er, at det moderne menneske har udvidet sin vågne tid med mange timer. Og dermed også tidsrummet, som vi indtager føde i. Stenaldermennesket stod måske nok op med solen, men lagde sig sandsynligvis til at sove, fem-seks timer tidligere end vi gør i dag. Det begrænsede naturligt fødeindtaget.

I dag begynder vi typisk med et morgenmåltid ved 6-8-tiden. Herefter spiser vi jævnt fordelt over hele resten af dagen, der for manges vedkommende slutter med en snack foran fjernsynet eller computeren – måske på den anden side af midnat. Vi indtager med andre ord føde i en periode på helt op til 17-18 timer i døgnet. Og det er den livsstil, 8-Timers Kuren gør op med.

Populært sagt er kuren en måde at udvide den periode, din krop har til at fordøje og begynde at forbrænde fedt. Når du stopfodrer den stort set døgnet rundt, kan kroppen simpelthen ikke følge med, da den ikke er skabt til, at du spiser så mange timer i døgnet.

Kom godt i gang

Og selvom 8-Timers Kuren egentlig ikke kræver andet end et ur, der går rigtigt, ved vi jo, at det alligevel kan være svært både at komme i gang og at holde fast, når man skal begynde på en helt ny livsstil. Derfor får du dette lille hæfte, hvor vi dag for dag guider dig igennem de 10 første dage af 8-Timers Kuren. Du får hver dag en udførlig madplan, en opskrift på lækker og sund aftensmad, en motionsøvelse samt masser af gode råd, hvis´du skulle komme i krise undervejs. Du kan vælge at følge kuren i dette hæfte dag for dag, eller du kan bruge det som inspiration.

Hvis der for eksempel er et forslag til morgenmad eller aftensmad, du ikke bryder dig om, vælger du bare noget andet. Eller finder selv på noget helt tredje. I princippet må du jo spise lige, hvad du har lyst til. Og efter de 10 dage skulle du gerne have tabt dig 5-7 kilo.

OBS. Når du køber dette tillæg, modtager du kuren som en PDf vedhæftet en email. Hvis du gerne vil printe kuren ud, er det en god idé at printe den liggende for at få det bedst mulige layout. Dette kan du vælge under "egenskaber" når du printer.

Vi ønsker dig held og lykke med dit vægttab.

 

Det vil du måske også kunne lide